Handelsbetingelser

1. Ydelser

RM Marketing leverer Google Ads-administration, analyse og rådgivning. Alle ændringer i kundens
annoncekonto aftales inden implementering. RM Marketing har ikke adgang til at ændre i konti uden
kundens godkendelse.
Ydelser der ikke er nævnt i tilbuddet takseres 800 kr. pr. time ekskl. moms.

2. Priser og betaling

Priser fremgår af det fremsendte tilbud. Alle priser er ekskl. moms. Betaling er gældende fra
underskrift/accept og faktureres månedligt forud, medmindre andet skriftligt aftales.
Annoncebudget betales direkte til Google af kunden. RM Marketing fakturerer udelukkende for rådgivning
og administration. Ved håndtering af annoncebudget eller eksterne værktøjer pålægges et
håndteringsgebyr på 5%.

3. Forsinket betaling

Aftalen faktureres månedligt forud, medmindre andet skriftligt aftales. Løbende aftaler kan tilmeldes leverandørservice, hvorved betalingsbetingelserne indeholder 14 dages forfald fra fakturadato.

Ved forsinket betaling tilskrives morarente i henhold til renteloven (Nationalbankens referencesats + 8% p.a.). Der opkræves rykkergebyr på 100 kr. pr. rykker, maksimalt 3 rykkere pr. faktura. Betales der fortsat ikke efter påmindelser, kan sagen overdrages til inkasso, og RM Marketing kan uden videre ophæve samarbejdet.

4. Opstart

Det indledende arbejde (kontogennemgang, opsætning, research) er gratis for kunden, dog maks. 5 timer.
Herefter træder de aftalte priser i kraft.

5. Svartid

Der stræbes på en svartid inden for 48 timer på hverdage for begge parter. I ferieperioder og ved særlige
omstændigheder kan svartiden være op til en uge.
Telefonsamtaler ud over det aftalte takseres 10 kr. pr. minut ekskl. moms.

6. Opsigelse

Serviceaftalen kan opsiges af begge parter med løbende måned, medmindre andet er skriftligt aftalt. Eventuelle forudbetalte beløb refunderes forholdsmæssigt ved opsigelse, medmindre der allerede er leveret ydelse for beløbet.

Hvis du ikke er tilfreds med den seneste måneds arbejde, refunderer vi honoraret for den måned.

7. Ansvarsbegrænsning

RM Marketing kan ikke holdes ansvarlig for udsving i annonceringsresultater, da disse afhænger af faktorer
uden for vores kontrol (marked, konkurrence, sæson, Googles algoritmer). Vi garanterer professionel og
datadrevet administration.
RM Marketings samlede erstatningsansvar er begrænset til 10.000-20.000 kr. afhængigt af aftalens
omfang. RM Marketing er ikke ansvarlig for tab forårsaget af algoritmiske ændringer, brud på tredjeparters
vilkår eller nedetid hos eksterne platforme.

8. Fortrolighed

Vi behandler alle oplysninger om kundens forretning fortroligt. Kundedata deles ikke med tredjepart ud
over de underdatabehandlere der er nødvendige for levering af ydelsen (se afsnit 10).

9. Henvisningsbonus

Kunder der henviser nye kunder til RM Marketing modtager op til 90% rabat på næste månedsafregning
(maks. 10.000 kr.), 20% reduktion på enkeltprojekter, eller fuld anden måned gratis for nye månedlige
kunder.

10. Databehandleraftale

Denne sektion udgør den lovpligtige databehandleraftale mellem kunden (dataansvarlig) og RM Marketing Limited, Hongkong, BR 80873465 (databehandler), jf. databeskyttelsesforordningens (GDPR) art. 28, stk. 3. Aftalen er udarbejdet med inspiration i Datatilsynets standardkontrakt.

10.1 Formål, karakter og varighed

RM Marketing behandler persondata på vegne af kunden med det formål at levere Google Ads-administration, performance-analyse og dertilhørende rådgivning. Behandlingens karakter omfatter indsamling, lagring, analyse, strukturering og sletning af data fra annonce-, analytics- og e-mailplatforme. Behandlingen sker i den periode samarbejdet er i kraft samt i en afviklingsperiode på op til 90 dage efter ophør.

10.2 Typer af persondata

Behandlingen kan typisk omfatte:

  • Kontakt- og identifikationsoplysninger på kundens medarbejdere
  • Adfærds- og hændelsesdata fra annonce- og analyseplatforme (klik, visninger, konverteringer, sessions, device-data, geografi)
  • Konto- og loginreferencer til kundens reklame- og analyseplatforme
  • Korrespondance og dokumentation udvekslet i samarbejdet

RM Marketing behandler som udgangspunkt ikke følsomme persondata (GDPR art. 9) eller oplysninger om strafbare forhold (art. 10). Behandling af sådanne data forudsætter særskilt skriftlig aftale.

10.3 Kategorier af registrerede

  • Kundens slutbrugere og besøgende på kundens digitale flader
  • Kundens medarbejdere, kontaktpersoner og leverandørkontakter
  • Tredjeparter hvis personoplysninger fremgår af materiale leveret af kunden

10.4 Instruktion

RM Marketing behandler alene persondata efter dokumenterede instruktioner fra kunden. Denne aftale, det fremsendte tilbud, ordrebekræftelser samt efterfølgende skriftlige aftaler og rimelige løbende instruktioner udgør sådanne instruktioner. Skriftlige instruktioner sendes til hej@rmmarketing.dk. Kunden instruerer hermed RM Marketing til at foretage tredjelandsoverførsler til de underdatabehandlere, der fremgår af §10.7, på det overførselsgrundlag der er anført. Såfremt RM Marketing vurderer, at en instruktion strider mod GDPR eller anden gældende databeskyttelseslovgivning, underrettes kunden omgående.

Kunden er alene ansvarlig for, at alt materiale og data, der overdrages til RM Marketing, overholder gældende lovgivning, herunder GDPR, persondata- og varemærkeregler. Kunden skal holde RM Marketing skadesløs for omkostninger, bøder, erstatning eller kompensationskrav, der måtte opstå som følge af manglende overholdelse af kundens side.

10.5 Fortrolighed

RM Marketing sikrer, at personer der får adgang til kundens persondata er underlagt fortrolighedsforpligtelse, enten ved ansættelsesaftale eller særskilt NDA, og at de er instrueret i forsvarlig behandling af persondata.

10.6 Sikkerhed (art. 32)

RM Marketing implementerer passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der svarer til risikoen, herunder bl.a.:

  • Kryptering af lokale data og enheder (FileVault fuldskivekryptering)
  • Stærk adgangskontrol med to-faktor-autentificering på relevante systemer
  • Adgangskodehåndtering via dedikeret password manager
  • Begrænsning af adgang til persondata efter need-to-know-princip
  • Automatiserede backup- og synkroniseringsoperationer med tidsstempler
  • Sikker krypteret backup af forretningskritisk konfiguration
  • Biometrisk godkendelse påkrævet ved skrivehandlinger til eksterne systemer

Risikovurdering og fortegnelse over behandlingsaktiviteter (art. 30) opdateres årligt og udleveres på begrundet forespørgsel. Konkrete foranstaltninger kan ændres uden varsel, så længe niveauet ikke forringes.

10.7 Underdatabehandlere

Kunden giver RM Marketing godkendelse til at anvende følgende navngivne underdatabehandlere og generel forudgående godkendelse til fremtidige ændringer med 30 dages varsel:

Underdatabehandler Formål Lokation Overførselsgrundlag
Google LLC / Google Ireland Ltd.Annonce-, analyse- og e-mailplatformeUSA / EUEU-US Data Privacy Framework
Anthropic PBCAI-assisteret analyse (Claude API)USAEU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC)
GitHub Inc. (Microsoft)Versionsstyring af intern konfigurationUSAEU-US Data Privacy Framework
Productive Tools LimitedIntern projekt- og opgavestyringIrland (EU)Ikke relevant (EU/EØS)
ProfitMetrics ApSE-commerce profit-tracking og rapporteringDanmark (EU)Ikke relevant (EU/EØS)
Dashlane Inc.AdgangskodehåndteringUSAEU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC)

RM Marketing underretter kunden mindst 30 dage forud for tilføjelse eller udskiftning af underdatabehandlere via e-mail til den primære kontaktperson registreret hos RM Marketing. Kunden kan inden for fristen gøre saglig indsigelse. Kan parterne ikke nå til enighed, har kunden ret til at opsige samarbejdet med rimeligt varsel uden yderligere omkostninger.

RM Marketing pålægger underdatabehandlere databeskyttelsesforpligtelser, der ikke er mindre byrdefulde end nærværende aftale, jf. art. 28, stk. 4.

10.8 De registreredes rettigheder

RM Marketing bistår, i det omfang det er muligt og under hensyn til behandlingens karakter, kunden med passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at besvare anmodninger om udøvelse af de registreredes rettigheder (indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, dataportabilitet og indsigelse), jf. art. 28, stk. 3, litra e.

10.9 Bistand til den dataansvarlige

RM Marketing bistår kunden med at sikre overholdelse af art. 32-36, herunder sikkerhed, anmeldelse af brud, konsekvensanalyser (DPIA) og forudgående høring, under hensyn til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for RM Marketing.

10.10 Sikkerhedsbrud

RM Marketing underretter kunden uden unødigt ophold og senest 72 timer efter, RM Marketing er blevet bekendt med et brud på persondatasikkerheden, så kunden kan overholde sin egen 72-timers anmeldelsesfrist til Datatilsynet jf. art. 33. Underretningen indeholder, så vidt det er muligt på tidspunktet:

  • Art af bruddet, kategorier og omtrentligt antal berørte registrerede
  • Kategorier og omtrentligt antal berørte registreringer af persondata
  • Kontaktoplysninger på RM Marketings databeskyttelseskontakt
  • Sandsynlige konsekvenser af bruddet
  • Foranstaltninger der er truffet eller foreslås truffet for at håndtere bruddet

Underretningen suppleres løbende efterhånden som flere oplysninger bliver tilgængelige.

10.11 Sletning eller tilbagelevering

Ved samarbejdets ophør sletter eller tilbageleverer RM Marketing efter kundens valg alle persondata fra RM Marketings egne systemer (e-mailarkiv, projektværktøjer, intern konfiguration) inden 90 dage. Tilbagelevering sker i standardformater (CSV, JSON) eller andet skriftligt aftalt format. Arkivkopier i krypterede backup-systemer slettes ved deres normale rotationscyklus, dog senest 12 måneder efter samarbejdsophør. Bogføringsmateriale opbevares i 5 år fra udløbet af det regnskabsår, materialet vedrører, jf. bogføringsloven.

Kundens egne systemer (annoncekonti, analyseplatforme, e-mailkonti mv.) afregistreres og oprydes af kunden selv. RM Marketing bistår med fjernelse af MCC-link, brugeradgang og lignende tekniske koblinger på kundens forespørgsel uden ekstra omkostning. Sletning bekræftes skriftligt inden 30 dage efter forespørgsel.

10.12 Audit og dokumentation

RM Marketing stiller alle oplysninger til rådighed, der er nødvendige for at påvise overholdelse af art. 28, og giver mulighed for og bidrager til revisioner, herunder inspektioner, som foretages af kunden eller en af kunden bemyndiget revisor. Inspektion udføres enten som skriftlig audit-rapport (default) eller fysisk besøg efter parternes aftale. Revision kan udføres maksimalt én gang årligt mod rimeligt varsel (minimum 30 dage), medmindre der foreligger konkret mistanke om brud. Kundens omkostninger ved audit afholdes af kunden selv, og RM Marketings rimelige tidsforbrug faktureres efter gældende timesats.

10.13 AI-databehandling

Behandling via AI-systemer (pt. Anthropic Claude via API) sker uden anvendelse af kundens data til træning af leverandørens modeller, jf. Anthropics kommercielle vilkår. Inputdata kan opbevares hos leverandøren i op til 30 dage til misbrugsovervågning, hvorefter de slettes. Kunden kan til enhver tid skriftligt begrænse eller frabede sig AI-baseret behandling af kontospecifikke data.

10.14 Meddelelse til tilsynsmyndighed

RM Marketing skal efter anmodning meddele kompetent tilsynsmyndighed relevante oplysninger og samarbejde, jf. art. 28, stk. 3, litra h.

10.15 Ansvar og begrænsning

RM Marketings samlede erstatningsansvar for direkte skade som følge af misligholdelse af denne databehandleraftale er begrænset til 50.000 kr. eller 6 måneders honorar betalt af kunden, hvilket beløb er højest. RM Marketing er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tabt fortjeneste, bøder fra tilsynsmyndigheder pålagt kunden eller erstatningskrav fra registrerede, medmindre tabet skyldes RM Marketings grov uagtsomhed eller forsætlige handling.

Begrænsningen finder ikke anvendelse på bøder pålagt RM Marketing direkte af kompetent tilsynsmyndighed, der efter præceptiv lovgivning ikke kan kontraktuelt begrænses.

10.16 Kontakt og databeskyttelsesansvarlig

RM Marketing er ikke omfattet af pligten til at udpege en databeskyttelsesrådgiver (DPO) jf. art. 37, da virksomhedens hovedaktivitet hverken er systematisk overvågning i stort omfang eller behandling af særlige kategorier af persondata. Funktionen som databeskyttelseskontakt varetages af direktør Rasmus Madsen.

Henvendelser vedrørende databehandling rettes til hej@rmmarketing.dk. Fortegnelse over behandlingsaktiviteter jf. art. 30 udleveres på begrundet forespørgsel.

11. Materiale og markedsføring

RM Marketing må anvende kundens logo, billeder og tilsendt materiale i egen markedsføring på sociale medier, hjemmeside, nyhedsbrev og annoncer, samt til internt brug og for samarbejdspartnere. Denne tilladelse kan til enhver tid tilbagekaldes skriftligt af kunden.

RM Marketing må desuden dele anonymiserede eller procentvise resultattal fra samarbejdet (fx “stigning i konverteringsrate på X%”, “forbedring i antal leads med X%”, “reduceret CPA med X%”) i markedsføring, case studies og referencer. RM Marketing deler aldrig kundens omsætning, profit eller præcise budgettal uden skriftlig accept.

12. Tredjeparter

RM Marketing er ikke ansvarlig for brud på links, kontolukning eller vilkårsovertrædelser foretaget af tredjeparter (herunder Google, Meta, og lignende platforme). RM Marketing forpligter sig dog til at yde rimelig bistand for at løse eventuelle problemer.

13. Salg eller fusion

Ved salg eller fusion af RM Marketing overdrages aftalen på uændrede vilkår til den overtagende
virksomhed.

14. Ærlige forventninger

Begge parter forventes at være ærlige omkring forventninger og konstruktive i samarbejdet. Denne aftale
erstatter alle tidligere aftaler mellem parterne.

15. Tvister

Eventuelle tvister søges først løst gennem dialog og om nødvendigt mægling. Kan parterne ikke nå til enighed, afgøres tvisten ved Sø- og Handelsretten i København for kommercielle sager. Subsidiært afgøres tvisten ved Retten i Sønderborg efter dansk ret.

16. Kontakt

RM Marketing Limited • BR: 80873465 • hej@rmmarketing.dk • rm-marketing.dk